Hvorfor havner jeg altid sådan nogle steder? (Mie)

Dag + Dato: 31 Juli, Lørdag
Tid: 20:15
Omgivelser: Junkier, dealere, prostituerede.. und so wieder
Vejr: Mørkt, tørt, men småkoldt.
Påklædning: Lyseblå bukser med huller i, sort t-shirt.

Sascha vendte blikket mod asfalten under sig, hun havde været på 'jagt' og kunne stadig smage blodet i munden. Hun skruede højere op for ipod'en. Hun endte altid sådan nogle steder, omgivet af mennesker hvis liv nok var meget værre end hendes eget. Hun tog en dyb inånding for at berolige sig selv, og rystede på hovedet da en ung mand rakte en lille pose frem mod hende. Hun havde røget en gang, var blevet ret rundt på gulvet, og havde snakket noget om nogle ponyer, og så havde hun kastet op. Så ryge skulle hun ikke prøve igen, det lod hun fyrene fra sin gamle klasse om at hygge sig med. Hun pausede sangen, og skubbede sine hørebøffer lidt ned da hun standsede ved et busstoppested. *En time?!* tænkte hun, og sukkede stille.

Mie havde været ude for at sælge lidt, men hun var os på røven , politiet var e fter hende hele tiden, og derfor var det svært for hende at vise hende de steder hvor hun plejede at sælge, idag havde hun et par sorte hullede bukser og en en sort hætte trøje på, i hendes dunlop taske som var sort med hvide kanter, var der hash og skunk i og noget tøj, lige fortiden sov hun rundt omkring hos folk, men i nat havde hun ikke lige kunne finde et sted at sove, derfor måtte hun finde en som hun kunne spørge om lø hos bare for natten, hun kom hen til busstop stedet, og så en pige side der, hun satte sig ved siden af hende og sagde [b]hej med dig [/b]

Sascha vippede let med sine fødder, og så rundt efter bussen. Der var ikke så meget andet at lave end at vente, vente til man døde havde hendes far plejet at sige. Hun smilede ved tanken, hun havde altid set meget op til sin far han havde altid et par vise ord lige ved munden. Hun fik et chok da der pludselig var en der snakkede til hende, og vendte hovedet. Hun så lidt på pigen ved siden af sig "hej" fik hun så endelig fremmumlet. Hun havde det ikke underligt med at snakke med fremmede, hun var ret åben. "Hvis du skal med 161'eren så er den lige kørt" fik hun frem, og trak sit ene ben op til sig, og pustede en tot af sit røde pandehår væk fra sine øjne.

hun svarede ikke på det med at 161 lige var kørt, det var hun sku ligeglad med hun skulle bare finde et sted at sove i nat, og det var svært da der ikke var mange der ville have hende sovende hvis politiet kom, de havde det altid med at komme lige så snart hun havde forladt det sted hun havde sovet...
" du har vel ikke noget i mod at jeg kan sove hos dig i nat, jeg ved godt du ikke kender mig, men jeg er lidt på spanden, hvis du forstår?" sagde hun stille nærmest hviskende, hun vidste at politiet skyggede hende, og derfor havde hun heller ikke rigtigt fået solgt noget idag. det var ikke en god dag

Sascha så på hende, og lagde mærke til det næsten desperate udtryk i hendes ansigt. Hun hævede et øjenbryn ved spørgsmålet "øhm.. jo det øhm..." stammede hun, der var sikkert plads til at hun kunne sove på hendes værelse.
"Det kan du vel godt, men kan du ikke lige oplyse mig dit navn først idet mindste?" smilede hun lidt forvirret. det var ikke hver dag der kom en random person hen til en og spurgte om de kunne overnatte ved en. Hun kløede sig på kinden, og betragtede hende. Højere -selvfølgelig- end hende selv, og virkede ældre.

hun kiggede på hendeo g smilede og nikkede "selvfølgelig jeg hedder Mie" sagde hun kort og rejste sig og sagde hurtigt " jeg går lige ind i gyden, her jeg skal lige. øhh du ved tisse" sagde hun og løg faktisk men man kunne ikke se på hende at hun løj, det var der sjældent nogen der kunne, hun fik nemlig øje på mænd i jakke sæt, hun vidste det var politiet, men de skulle ikke have lov at tage hende. hun forsvandt ind i gyden og mændene kom over til pigen og satte sig begge på hug og den enee af mændene sagde " kender du den pige?, jeg vil råde dig til at passe på med hende hun er drugdealer men hun er dygtig, hun har aldrig noget på sig eller nogen beviser på sig når vi tager hende, men derfor er det svært for os, men du kan tjene 100 kroner ved at hjælpe os, bliv hendes veninde, eller sælger, vi ved hun mangler sælger da vi har taget en del af dem, og så får du beskyttelse, bag ef ter" de kiggede på hende, og afventede svar

Sascha smilede let til Mie "Jeg hedder Sascha.." sagde hun, og så lidt op på hende da hun rejste sig. Hun nikkede langsomt, selvom hun godt havde set at Mie kastede blikke mod nogle mænd i jakkesæt. Dog blev hun siddene og så ud mod gaden, indtil der kom en og satte sig foran hende. Som vampyr havde hun det nemt ved at være kold når hun var nødt til det. Hun rystede på hovedet "nej drugs, og stoffer er ikke noget jeg går op i.." mumlede hun kort. Hun afskyede det egentlig, Tom havde røget hash, og det havde bare gjort ham mere syg i pæren. Hun trak sit andet ben op til sig "jeg vil ikke have noget at gøre med folk der sælger stoffer" mumlede hun koldt, tog sine hørebøffer på og tændte sin ipod. Et signal til politibetjenten om at hun ikke ville snakke mere om den sag. Det var sikkert ikke Mies skyld at hun var endt i sådan noget lort. Hun så på sine knæ og ventede på at de ville gå.

de nikkede begge to og den ene bejtent sagde " pas på dig selv, du en køn pige" de rejste sig og gik begge, der gik ikke lang tid før mie kom til bage da hun havde hørt at de var gået,hun satte sig ved siden af hende og sagde " når hvad så?. bor du langt her fra?" hun smilede en smule nervøst, men prøvede at skjule det, det lykkes nogenlunde for hende men det var ikke det bedste hun var til. hun var bedre til at lyve.
han rettede lidt på sit hår og smilede usikkert , men tjekkede så sin mobil ,den havde været stille hele dagen, det var underligt...

((sascha kunne blive en af hendes veninder der prøver at hjælpe hende ud af hendes liv for at starte på en frisk?))

Sascha nikkede bare til betjenten, og lagde sine arme om sine ben. Hun skubbede sine hørebøffer ned, da Mie kom tilbage og satte sig. "Et stykke inde i byen, der er ikke så langt med bus" sagde hun kort. Hun drejede hovedet og så på den høje pige ved sin side og fornemmede det lettere nervøse ved hende. Hun sukkede og rejste sig "det kan selvfølgelig også gøres lidt hurtigere.." mumlede hun, og begyndte at gå ned af gaden, dog ventede hun lidt på at Mie fulgte med. Hvis det havde været mørkt og mennesketomt havde hun løbet i vampyrløb, men nu var Mie der, og der var ingen grund til at afsløre sig selv.

//det lyder fint ^^//