Gåtur i parken.

Mika nikkede let, og tog en tår mere af sit vand. Hun forholdt sig dog tavs, da hun ikke rigtigt vidste hvad hun skulle sige. Hun kunne godt følge ham, i det han sagde, og syntes egentlig at det lød ret sejt.

"Så derfor vil jeg lære det." Sagde han og tog så endnu en tår af sin sprite. "Hm.." Mumlede han tænkende og lod blikket glide let rundt på omgivelserne. "Det er ellers godt vejr idag." Sagde han så. Samtalen var bestemt gået død, når de gav sig til at snakke om vejret. Det var vel bare det tegn på, at samtalen var død og havde brug for nyt emne.

Mika lo let, da han begyndte at snakke om vejret. "Det er det." gav hun ham ret, og smilede let. Hvad kunne de snakke om?... Egentlig fandt Mika det utroligt morsomt, så bange folk var for stilhed, når de var sammen med fremmede. Så snart det var en god ven de var sammen med i stedet betød stilheden ikke det mindste overhovedet. "Er du troende?" spurgte hun så, da det umiddelbart var det bedste samtale emne hun kunne komme på.

Jannick rystede let på hovedet. "Ateist." Svarede han så og sendte hende et lille smil. "Hvad med dig? Er du troende?" Spurgte han så og kløede sig let på sin blege hals. Hun lignede ikke ligefrem en, som var videre troende, men så igen. Man skulle ikke dømme bogen ud fra dens omslag, hvilket Jannick dog også kun sjældent gjorde. Det betød ikke så meget for Jannick, hvad folk troede på og ikke troede på, så længe de var venlige.

Mika nikkede let, og smilede svagt. "Meget endda. Jeg er Jehovas Vidne.." svarede hun, og betragtede ham så, for at se hans reaktion. Nogle reagerede mindre venligt på den oplysning, da faktisk en del forbandt Jehovas vidner med nogle irriterende idioter, der kom anmasende og ville fortælle som deres tro, og ikke forstod et nej. Men som alle andre mennesker, var der forskel på Vidner...

Jannick så overrasket på hende. "Virkelig? Du ligner bestemt ikke en Jehovas Vidne." Sagde han sendte hende et smil. "Men så igen, man skal jo ikke dømme en bog ud fra omslaget." Sagde han og smålo let. Mange dømte hende sikkert på forhånd, når hun sagde hun var Jehovas Vidne, men Jannick gjorde det dog ikke. Han havde intet imod det eller lignende. Han hadede selv fordomme og hun var jo rigtigt flink, så han lod ikke det ikke ødelægge noget.

Mika lo let af det første han sagde. "Der er måske en bestemt måde Vidner ser ud?" spurgte hun, stadig med latteren siddende i de grønne øjne. Hun vidste godt, at det sikkert ikke var sådan han havde ment det, men det var altså sådan det havde lydt. Ikke at det var en dum ting, da Mika egentlig fandt det ret sjovt.

"Nej, nej det var ikke ment på den måde." Sagde han og rystede let på hovedet, hvorefter han kløede sig let i nakken, men smålo dog endnu en gang, dog kort, da han så hun ikke havde taget det som en fornærmelse eller lignende, hvilket det bestemt heller ikke var ment som.

Mika smilede skævt, og nikkede. "Det ved jeg godt. Det lød bare sådan." sagde hun, og så på ham. Egentlig brød hun sig ret godt om ham.. Han var sjov, syntes hun. Mika lænede sig let fremad igen, så hendes brystkasse hvilede mod hendes ben, og lagde så armene over kors på knæene.

"Det var ikke ment til at skulle lyde sådan." Sagde han og smilede let, hvorefter han kløede sig let på kinden. Han ville helst ikke ødelægge dette, da han jo brød sig rigtigt godt om hende. Hun var jo både sjov, venlig og sød.

Mika nikkede igen, og sendte ham et let smil. "Det ved jeg." forsikrede hun så, og pustede en hårtot væk fra ansigtet. "Jeg driller dig bare en smule." smilede hun skævt, og så på ham. Mente nok at han kunne tage det. Håbede i hvert fald på det.

Jannick nikkede og grinede så. "Jeg ville bare være på den sikre side.. Jeg tænker bare, at du nok har oplevet.. Mindre positive reaktioner til det." Sagde han så og strøg en lok af sit lange blonde hår væk fra sine øjne. Han ville jo helst ikke virke, som en af de snæversynede klaphatte, som har dømt hende ud fra det og derfor været nogle idioter.

Mika nikkede, og trakt så let på skuldrende. "Ikke noget af større betydning." sagde hun så, og satte fødderne ned på jorden igen, da hendes ben var begyndt at sove. Hun smilede let, og så mod sine fødder mens hun vrikkede let med tæerne for at få den stikkende fornemmelse væk.

"Og jeg vil helst ikke have, at du tror jeg ser negativt på det eller noget." Sagde han så og drak derefter resten af sin sprite. Han knækkede kort fingre og så så rundt. Det var en dårlig vane, som han havde. Det med at knække fingre. Han gjorde det dog ikke så tit længere, hvilket var en forbedring.

Mika rystede let på hovedet, og smilede til ham. "Det gør jeg heller ikke." forsikrede hun, og se let på ham. Hun krymbede sig nærmest umærkeligt, da han knækkede fingre, og vendte blikket mod sine fødder. Vrikkede let med dem.
Mika trak så den ene fod op på bænken igen, og hvilede hovedet mod knæet. "Du var 14, ikke? Hvilken klasse skal du så i, efter sommerferien?" spurgte hun, og smilede let.

Jannick nikkede og sendte hende et så et lille smil. "Godt." Sagde han så. Han kløede sig let på sin blege arm og lod sit blik vende sig imod himlen. Han havde tit betragtet himlen, men blev dog aldrig træt af det, da himlen altid havde noget nyt at se på. Han rettede sit blik imod hende igen, da hun atter talte. "Jeg skal i niende efter sommerferien." Sagde han og nikkede så let.

Mika nikkede let. Selv var hun lige gået ud af niende.. Hun var kommet lidt sent i skole, og var gået en klasse om i de helt små klasser.
"Glæder du dig?" spurgte hun så, og smilede let til ham. Hun havde i hvert fald syntes godt om niende klasse... Det havde været utroligt sjovt at være den ældste elev på hele skolen...

Jannick trak let på skuldrene. "Det ved jeg ikke helt, der er selvfølgelig altid blandede meninger. Det bliver rart at få det overstået, men man vil også meget hellere bare have ferie.. Og så siger folk jo, at niende er det hårdeste år." Sagde han og smålo kort. "Hvad med dig? Skal du på gymnasie eller er du måske allerede startet med det?" Spurgte han så. Han var selv ikke sikker på, hvad han ville efter folkeskolen endnu.. Han havde jo stadig et år tilbage at tænke i, så det var ikke så stort et problem.. Endnu i hvert fald.

Mika grinede kort, og trak let på den ene skulder. "Jeg synes det var det fedeste år i folkeskolen." sagde hun smilende, og kløede sig svagt i håret. "Jeg skal i gymnasiet." nikkede hun så, og sendte ham et let smil. Hun var stadig ikke sikker på hvad hun ville uddanne sig til... Der var så forfærdeligt meget at vælge mellem...

"Jeg er lidt spændt på at se, hvordan året mon kommer til at gå." Sagde han og kløede sig let på sin blege kind. Han sendte hende et smil og strakte så kort sine arme og ben. Han var jo begyndt på en ny skole kort før sommerferien og havde kun gået på sin nye skole i lidt over en måned. "Alt det med uddannelse er ikke altid lige nemt, synes jeg." Sagde han så.

Mika nikkede let, og fangede hun tot af det røde hår mellem fingrene. "Nej, det giver jeg dig ret i.." sagde hun, og smilede skævt. Hun synes også at det var svært.. Men hun var nu nogen lunde sikker på i hvilken retning hun ville gå... Eller i hvert fald hvad hovedparten af det arbejde hun ønskede skulle handle om... Hvis hun altså da ville gennemføre en uddannelse...

"Ved du så, hvad du vil efter gymnasiet?" Spurgte han så og betragtede hende med et smil. Han kunne egentligt godt lide Mika, han var sikker på, at de godt kunne blive gode venner. Han syntes hun havde virkeligt flot hår, han havde altid været helt vild med piger med rødt hår. Det så bare utroligt godt ud, syntes han.

Mika trak kort på skuldrene. "Jeg er ikke sikker. Men jeg tror at jeg vil uddanne mig til kok, eller noget i den stil." svarede hun, og smilede let. "Hvad med dig? Ved du, hvad du vil?" spurgte hun så, og nulrede let hårtotten mellem fingrene, mens hun lod de grønne øjne roligt hvile på ham.