Gåtur i parken.

Dag : 29/07
Vejr : Lunt, solen skiner
Sted : Parken
Tid : 12.35
Omgivelser : Folk der går tur, og nyder vejret.

Mika gik mere eller mindre tilfældigt rundt i parken.
Hun havde egentlig aftalt at mødes der med en veninde, men veninden havde i sidste øjeblik meldt afbud. Det forhindrede dog ikke Mika i at tage afsted alligevel. Hun purrede let op i det røde hår, mens hun lod blikket vandre rundt over omgivelserne. Måske hun alligevel skulle tage hjem igen?... Det var jo ikke ligefrem fordi, at det var synderligt interessant at gå rundt på den måde. Men alligevel... Mika gad egentlig ikke gå hjem endnu. - Der var jo heller ikke rigtigt noget lave...

Jannick sad på en bænk i skyggen fra et træ. Han havde besluttet sig for at tage en tur i parken, hvorfor vidste han dog ikke. Han var vel blevet træt af at sidde på sit mørke værelse, som han ellers så tit gjorde om dagen. Hans blege hænder var placeret på hans lår, han sad tilbagelænet og studerede alle de andre, som sad i parken. Han sad tit og studerede folk, især når han var i skole og havde frikvarter. Der sad han altid alene og studerede de andre elever. Det var noget, som han havde gjort længe.

Mika slog let en melodi på sit ene lår, og smilede svagt mens hun gik. Hun stak så hænderne ned i lommerne på de shorts hun havde på. Hun slog let blikket ned mod sin skygge, og gik roligt vidre langs stien.

Jannick's blik faldt på en rådhåret pige, som gik langs stien. Han studerede hende med sit blik. Han kom ikke til parken for at se efter piger og alt det, men han måtte indrømme, at den pige så utroligt smuk ud. Han overvejede at hilse på hende, men så igen. Det ville nok virke lidt underligt, hvis han bare gik hen og sagde hej. Han havde aldrig været god til den slags, hvilket også var grunden til at han ikke havde specielt mange venner og var en enspænder. Han rejste sig dog og lod så en bleg hånd glide igennem sit lange blonde hår.

Mika løftede hovedet, da hun opfangede en bevægelse ud af øjenkrogen. En dreng med langt, blondt hår havde rejst sig fra en bænk ikke så langt fra hende. Hun sendte ham et let smil, før hun tog hænderne op af lommerne igen.

Jannick så, at hun smilede til ham og gengældte så smilet, men rettede så blikket imod jorden, han ville jo heller ikke virke, som om han bare stirrede på hende. Normalt var han ligeglad med, hvad folk tænkte og sagde om ham, men han havde bare en eller anden svaghed på det punkt, når det kom til pæne piger. Han rettede dog blikket imod hende igen. Han havde besluttet sig for, at gå hen og sige hej. Han gik hen imod hende med et lille smil at se på hans læber. "Hej." Sagde han så.

Mika stoppede op, da drengen kom over mod hende. "Hej..?" svarede hun venligt, og så let på ham. Hun undrede sig let over, hvad ham mon ville, men havde egentlig intet imod det. - Det var i det mindste bedre end at gå rundt udeen formål.

Jannick kløede sig let i nakken og skævede ned imod jorden. "Uhm.." Mumlede han så lavt. Han var jo ikke ligefrem god til at konversere. "Mit navn er Jannick." Sagde han så og rakte sin blege hånd frem med de lange tynde fingre. Det virkede sikkert ret pludseligt og underligt, at han bare kom hen og præsenterede sig, men man skulle jo starte et eller andet sted.

Mika smilede svagt, og tog hans hånd. "Mika." svarede hun på hans præsentation, og klemte kort hans hånd, før hun slap den. Hun lod let fingrene glide gennem håret, og så lettere spørgende på ham.

Jannick nikkede kort, da hun sagde sit navn og smilede let. Han lagde mærke til hendes spørgende blik og smålo så kort af sig selv. "Det virker nok lidt underligt, at jeg bare så'n kommer hen og siger dav og præsenterer mig.." Sagde han og kløede sig let i nakken. "Men.. Ja, jeg fik bare lyst til at hilse på dig, da jeg synes du så meget.. Venlig ud.." Sagde han og så på hende. Hun kunne sikkert godt høre på ham, at han ikke var specielt god til at konversere med andre folk.

"Hm" smilede hun let, til det første han sagde. "Jamen, tak for det." sagde hun så, og så kort ned mod jorden, før hun så på ham igen. Hun tænkte let over noget at sige, før hun gned sig kort på armen.

Jannick så kort rundt og hans blik faldt så på hende igen. "Vi kunne.. Gå en tur, hvis du nu havde lyst til.. At vi lærte hinanden bedre at kende.. Eller lignende.." Sagde han. Hans snakkede en smule lavt og mumlede af og til. En dårlig vane, som han havde haft meget længe.

Mika nikkede let, og begyndte så at gå ned af stien igen. "Såeh.. Hvor gammel er du?" spurgte hun let, og så lidt på ham før hun vendte blikket ned mod stien. Det var altid en måde at bryde isen på... Til tider i hvert fald..

Jannick begyndte også at gå og så ned ad stien med et lille smil. "Jeg lyder og ligner sikkert ikke en på den alder, men jeg er 14." Sagde han så rettede sit blik imod hende. Han syntes selv at 14 lød ungt og folk havde det med at dømme ham på forhånd ud fra hans alder, selvom han faktisk var meget moden af sin alder, hvilket også var grunden til at de få venner han nu havde, var et par år ældre end ham.

"14?" gentog Mika, og så let overrasket på ham. Så rystede hun svagt på hovedet, og grinede let. "Jeg ville have troet, at du var omkring 16, eller 17 år." sagde hun med et smil på læben, og purrede let op i sit hår.

Jannick grinede let. "Det tror de fleste." Sagde han og nikkede let. Han sendte hende et smil og stak sine blege hænder i lommerne. "Hvor gammel er du?" Spurgte han så og sparkede let til en sten. Hun virkede meget sød, syntes han. Det ville være fedt, hvis de kunne gå hen og blive venner. Han var efterhånden også selv begyndt at syntes, at han trængte til flere venner end de få han nu havde.

Mika nikkede let, og smilede skævt. Dét kunne hun som end godt forestille sig. "Jeg er sytten." svarede hun, og så let på ham. Mika kunne let forveksles med der var noget yngre end hun egentlig var, da hun hverken var specielt høj, eller synderligt stor af fysik. Hun syntes egentlig, at hun virkede ganske flink. Men på den anden side. Mika havde det med at kunne komme godt ud af det med næsten hvem som helst, så at hun syntes nogen virkede flinke var der ikke noget nyt i.

"Mit gæt ville også være faldet et sted imellem 15 og 17." Sagde han og nikkede let, hvorefter han så kort rundt. Han tænkte lidt over, om han mon havde noget, som han kunne starte en samtale om. Han kunne lige nu ikke finde på noget, men rettede så blikket imod hende igen. "Bor du så her i nærheden?" Spurgte han så.

Mika nikkede let, og så kort op mod himlen. "Jeg bor lidt uden for centrum, her i Albey." svarede hun, og smilede let. "Hvad med dig?" spurgte hun så, og vendte blikket mod stien igen. Hun fugtede kort sine læber, og pillede lidt ved en løs tråd i hendes t-shirt.

Jannick trak sine blege hænder op ad lommerne og smøgede så ærmerne op, så hans blege arme kom til syne. Han kløede sig let på det ar, som han havde imellem øjenbrynene. Han havde slået hul i hovedet, da han var mindre og havde stadig arret fra, hvor han blev syet. "Samme her." Sagde han og sendte hende et lille smil. "Jeg plejer normalt ikke at tage herud til parken, men pludselig fik jeg sådan en lyst til at være udenfor." Sagde han og smålo kort. Havde dem, som han normalt snakkede med hørt dette, så ville de sikkert tro at han var syg eller lignende, da han normalt ikke fik lyst til den slags.

Mika nikkede let, og smilede til ham. "Det er også godt vejr idag. " sagde hun, og så et øjeblik på ham. "Jeg skulle egentlig mødes her med en veninde, med hun kunne ikke komme alligevel." sagde hun, og så lidt frem for sig. "Hvilken slags musik hører du?" spurgte hun så, stadig med blikket vendt fremad. Folks musiksmag sagde en del om dem, havde Mika fundet ud af. Faktisk sagde det langt mere end man sådan lige ville forvente...

Jannick så på hende imens hun snakkede. "Ærgerligt, men man kan jo sagtens få en hyggelig tur i parken alene." Sagde han og nikkede let, hvorefter han kastede et blik ned på stien, men rettede blikket imod hende igen, da hun spurgte omkring, hvilket musik han hørte. Han elskede musik og elskede at snakke om musik, bare ikke alt det nye hip-hop og pop. Det brød han sig ikke videre meget om. "Jeg hører meget forskelligt. Lidt raggae af og til, Beatles også.. Og så hører jeg generelt en masse rock og metal. Thrash, heavy og black metal for det meste." Sagde han så.

Mika nikkede med et smil, til hans kommentar. "Lige præcis."
Hun så mod ham, da han fortalte om den musik han hørte. Hun nikkede let, og tænkte sig lidt om. "Jeg hører en del musik. På det nærmeste alt lige fra klassisk til metal." fortalte hun så, og nikkede let som for at bekræfte det. Mika hørte ikke kun musik, fordi hun holdt af det. Hun lyttede også til det, for at lære, da hun selv spillede en del.

Jannick sendte hende endnu et smil. Det lød som om hun havde en rigtigt god musiksmag. "Spiller du så også selv musik?" Spurgte han og strøg let en lok af sit lange blonde hår væk fra sine øjne. Han så let på hendes røde hår og stak så sine blege hænder i lommerne igen. Han havde altid syntes, at rødt hår så rigtigt godt ud på piger.

"En hel del, faktisk." indrømmede hun, og kørte en tot af sit hår om bag sit øre, hvorefter hun så på ham med et let smil. Hun så lidt ned af sig selv, mod den løse tråd. Den var egentlig begyndt at irriterende, da den ikke sådan lige var til at hive ud. Nå, det måtte hun ordne senere, når hun kom hjem igen.