Gåtur i parken.

"Fedt." Sagde han og nikkede bekræftende. Det var helt bestemt fedt. Han syntes altid det var fedt, når folk kunne spille på instrumenter. Selv ville han mægtigt gerne igang med at spille el-guitar, han havde bare svært ved at finde et ordenligt sted at starte. "Jeg prøver selv at komme igang med guitaren." Sagde han og smålo så. Det lød lidt som om han var for doven til at komme igang, når han sagde det sådan.

Mika nikkede let, og så smilende på ham. "Hvorfor kommer du så ikke igang?" spurgte hun, og så let rundt. Hun kløede sig let på armen, før hun igen lod blikket ramme stien foran dem.

"Det er svært at finde et ordenligt sted at begynde." Sagde han så og trak atter sine blege hænder op ad lommerne og kløede sig så let i nakken. "Hvilke instrumenter spiller du så på?" Spurgte han og så på hende med et smil.

"Uhm... Cello, violin, klaver, og trommer... Jeg er dog bedst på klaver." svarede hun, og smilede skævt. Folk havde det med at blive overrasket over hvor mange instrumenter hun egentlig spillede. Og det var egentlig heller ikke fordi hun kom fra en synderligt musisk familie. Hendes forældre havde bare fået den ide, at hun skulle begynde til klaver, da hun var mindre, og så var hun ganske enkelt blevet bidt af musikken.

Jannick så overrasket på hende. "Det var godt nok mange instrumenter." Sagde han og sendte hende et smil. Han så frem for sig og kløede sig så let på armen. "Det lyder virkeligt fedt, ja." Sagde han så. Han trak sin mobil op ad lommen og så kort, hvad klokken var, hvorefter han lod den falde ned i lommen igen.

Mika lo kort, og nikkede. "Jeg sagde jo, at jeg spillede en hel del." sagde hun, og sendte ham et skævt smil. "Hvad er klokken?" spurgte hun så, da hun så at han trak sin mobil frem. Hun behøvede ikke at bekymre sig spor om at komme hjem, da hendes forældre garanterede ikke ventede hende hjemme før om flere timer.

"Den er kun lidt over 13." Sagde han og lod en bleg hånd løbe igennem sit lange blonde hår. Han skulle først være hjemme om flere timer, så han lod ikke sine tanker kredse videre meget om, hvad klokken var. Han fugtede kort sine læber. Han kunne egentligt godt bruge noget at drikke. "Kan jeg byde på noget at drikke?" Spurgte han så og så på hende.

Mika nikkede let, da han fortalte hende hvad klokken var, og kløede sig let på siden af næsen. Hun vendte blikket mod ham, og tænkte kort. Kunne der ske noget ved det, hvis nogen fra menigheden så dem?... Ikke mere, end hvis de så dem gå sammen. Så smilede hun let, og nikkede. "Det må du godt."

Jannick så rundt efter en bod og fik så øje på en et stykke væk fra dem. Han satte kursen imod dem og stak en hånd i lommen for at fiske nogle penge op. Han havde bare taget alle de småpenge han havde med, hvis han nu ville bruge dem på noget at drikke eller lignende. "Hvad har du lyst til?" Spurgte han så og så på hende.

Mika fulgte ham hen mod boden, og så lidt på hvad der var. "Bare vand, tak." svarede hun, og smilte svagt. Hun lod hånden løbe gennem det røde hår, for at få det væk fra ansigtet, og så lidt på udvalget i boden igen.

"En vand og en sprite tak." Sagde han og fandt så de penge han skulle bruge frem. Han havde småpenge nok til at give lige penge, så det var meget godt. Han betalte og rakte så derefter vandet til Mika og sendte hende et smil.

Mika smilede let til Jannick, og tog imod vandet han rakte hende. "Tak." sagde hun så, og satte sig i bevægelse igen. Hun så et øjeblik mod ham, før hun åbnede vanden, og tog en tår af den.

Jannick åbnede sin sprite og tog en tår. Han kunne virkeligt godt lide sprite. "Er der noget specielt sted du vil hen og sidde eller lignende?" Spurgte han og så kort rundt. De kunne sikkert godt gå hen og blive ret gode venner. Det håbede han da i hvert fald, da hun jo var meget sød og flink.

Mika trak let på skuldrene. "Ikke noget specielt sted, men vi kan vel sætte os på en bænk?" svarede hun, og så let mod ham med et smil. Hun lod let blikket vandre, før det faldt på en bænk ikke så forfærdeligt langt fra dem.

Jannick fik også øje på bænken, da han så i retning af, hvor hun også så. "Yep, lad os sætte os på en bænk." Sagde han med et smil og satte så kursen imod den bænk, som han havde kigget på. "Har du ellers nogle søskende?" Spurgte han så, for at få en samtale igang igen.

Mika smilede ved hans spørgsmål, og nikkede. "Jeg har en del. - 2 brødre, og 3 søstre." svarede hun med et skævt smil, før hun satte sig på bænken. Hun trak mere eller mindre automatisk begge ben op på bænken, og lagde armene om dem. "Har du nogle søskende?" spurgte hun så, og tog endnu en tår af vandet, mens hun så på ham.

Jannick satte sig på bænken og lænede sig tilbage, hvorefter han tog en tår af sin sprite. Han så imod hende og nikkede. "Jeg har en bror, en halvbror og en halvsøster. Kun min bror bor hjemme, de to andre er fra min fars side." Sagde han og placerede sin blege hånd, den som ikke holdte om spriten, på sit ene lår.

Mika nikkede let, og så lettere tænkende frem for sig. Gad vide hvordan Victor havde det... Så rystede hun let på hovedet, som for at ryste tankerne af sig, og så let mod Jannick igen. "Har du nogle hobbyer?" spurgte hun så, og fingrede let ved vandflaskens låg.

Jannick tænkte lidt over hendes spørgsmål. "Hm.. Ikke som så'n nej.. Musik selvfølgelig, men ellers ikke rigtigt." Sagde han og sendte hende et lille smil. "Hvad med dig? Udover alle dine instrumenter selvfølgelig." Sagde han og grinede så let.

"Ikke rigtigt, nej.. Jeg tegner en del." svarede hun, og trak kort på skuldrene. lænede sig så tilbage mod bænkens ryglæn, og slap sine ben. Dog uden at tage dem ned fra bænken. Hun så kort rundt, og strøg så en tot af det røde hår om bag sit øre.

"Er du så god til at tegne?" Spurgte han med et lille smil og hans blik hvilede på hende. Han tænkte samtidig på, hvad han mon ellers kunne sætte en samtale igang om. Deres samtale så ud til snart at gå død. Han tog endnu en tår af sin sprite og kløede så let sit ar, som han havde imellem øjenbrynene.

Mika trak på skuldrene med et let smil. "Mere eller mindre." svarede hun, og rettede blikket mod ham igen. Jo, hun var vel sådan ganske okay til at tegne, men der var mange, der var en del bedre end hende. Det betød nu ikke rigtigt noget, da hun holdt af at tegne, om så hun var god eller dårlig.

"Jeg tegner også af og til.. Jeg er dog ikke ligefrem god til det." Sagde han og smålo kort af sig selv. "Selvom jeg dog regner med engang at starte på en sjælden form for kunst." Sagde han og nikkede let. Det var noget, som han mere eller mindre havde drømt om at begynde på ret længe. "Træskærer." Sagde han så med et lille smil.

Mika nikkede, og smilede let ved det han sagde. Hun så dog lettere overrasket på ham, da han nævnte at han ville være træskærer. "Træskærer?.. Som i at skære billeder i træ?.. Det lyder awesome." sagde hun, og nikkede kort med et let smil om læberne.

"Mhm." Sagde han og nikkede med et smil. "Min morfar er træskærer og har været det i mange år. Jeg tænkt mig at det skal føres videre i familien. Jeg synes ikke, at jeg kan lade så smuk en kunstart gå glemt i familien, selve kunsten vil selvfølgelig være der, men det er ikke det samme som at kunne træskærerkunsten." Sagde han og kørte så en hånd igennem sit lange blonde hår. Det var godt nok ret varmt idag, syntes han.